| |
Hvad er depression?
Alle kan få en depression, tal fra Netdoktor.dk viser, at omkring 500.000 danskere bliver ramt af en svær depression i løbet af deres liv. Depressionshyppigheden har været stigende siden 2. verdenskrig. Teknologiens og samfundsudvikling har medført en øget kompleksitet, hastighed og uigennemsigtighed. De krav der bliver stillet til os på arbejdspladsen og i vores omverden er øget, ligesom vi selv udvikler os og stiller derfor større krav. Dette pres, kombineret med forventningen om egen formåen og hvad livet skal indeholde, kan være vanskeligt at leve op til og blive en skuffelse. Det kan udløse symptomer på depression. Depression og Angst er nærtbeslægtede følelser. Tilsvarende gælder, at depressive tilstande og angst ofte optræder sammen.
Symptomer på depression
Du føler underskud, tristhed, modløshed og græder ofte uden at vide hvorfor.
Din appetit og søvnbehov er i ubalance.
Du ser for tiden tilværelsen gennem et pessimistisk lys.
Du forudser frygtelige hændelser og er forberedt på skuffelser.
Du er ikke i kontakt med andre som du plejer.
Du kan have svært ved at fungere socialt eller på arbejdet.
Din koncentration er mangelfuld.
Din tale og reaktionstid er langsom.
Din kropsholdning er ændret til sammensunken eller anspændt.
Behandling af depression
Jeg samarbejder med dig om at afklare baggrund/sårbarhed, de generelle antagelser og de kritiske situationer. Sammenhæng mellem tanker, der vedligeholder de dysfunktionelle tanker og udvikler de negative forstærkninger, og følelse, de kropslige fornemmelser og adfærd, afklares. De negative forstærkninger kan fjernes og erstattes med positive forstærkninger. Du kan herunder få hul på meningsløsheden og tanke samt handling kan blive mere konstruktiv og positiv.
En kombination af en lægeordineret medicin behandling og kognitiv adfærdsterapi kan i visse tilfælde være en hensigtsmæssig, såfremt den medicinske behandling ikke har en grad der blokerer registrering følelserne.
Såfremt du ønsker yderligere information om depression, kan du læse mere under menupunktet ”Viden om”. Du er også meget velkommen til at kontakte mig.
Engelsk version: Treatment of Depression
|
|