Hvad er Depression

 
 

Depression er en tilstand der har psykiske og fysiske symptomer, symptomerne er bl.a. tanker om frygtelige begivenheder i fremtiden, søvnproblemer, nedsat appetit, skyldfølelse, mangel på lystfølelse. Triste og negative (dvs. dysfunktionelle) tanker er fremherskende.
Adfærd ved depression; dit tonefald kan falde til lavt og monotont. Din tale kan virke langsom og kortfattet. Din kropsholdning kan ændre sig.
Karakteristiske kropsholdninger er som regel sammensunken eller stiv og anspændt kropsholdning.

Faktuel information om depression


Depressioner er inddelt i flere kategorier. De mest aktuelle er:

Klinisk depression
Den kaldes også primær depression, reaktiv depression eller socialt betinget depression. Den kan forårsages af begivenheder i dit liv, f.eks. længere tids stress, skilsmisse, afskedigelse etc.

Sekundære depressioner
Er forårsaget som eftervirkning af en fysisk sygdom.

Endogene depressioner
Stammer fra forstyrrelser i hjernen eller i kroppen.

Unipolare depressioner
Er depressionsperioder og meget almindelige, kan være arvelige.

Bipolare depressioner
Er sjældne og er i forbindelse med diagnosen maniodepressiv sindslidelse, kan kræve indlæggelse og kan være arvelige.

Årstidsbestemte depressioner
Der peges på to mulige depressioner, vinterdepression og forårsdepression. Ændring af forholdet mellem lys og mørke påvirker humøret. Vinterdepressioner er kategoriseret som en lidt lettere depression. Vinterdepressioner kan være psykologisk betingede på den måde at det bliver tidligere mørkt. Forårsdepression har man ikke fundet årsagen til. Der er fremsat teorier om at der er døgnrytmeforstyrrelser, idet der er mere tidligt morgenlys. Der er flere der forventer at deres depression forsvinder når foråret kommer, gør den ikke det, bliver de endnu mere fortvivlede. De henregnes under kategorien af forårsdepressioner.

Fødselsdepressioner PPD
Er en depressiv reaktion der kommer efter fødselsforløbet. Enkelte kan opleve en forsinket reaktion i næste graviditet.

     
 
Alice Juhl - Kognitiv Terapi - Tlf.: 7562 9692 - Mobil: 2984 9692 - mail@alicejuhl.dk
Hjemmeside design af Jasper K. Juhl