| |
Hvad er kognitiv adfærdsterapi?
Den centrale ide i kognitiv adfærdsterapi er, at begivenheder, som fortolkes negativt, kan aktivere en række opfattelser af sig selv, andre og verden/fremtiden, som naturligt udvikler og/eller understøtter en negativ cirkel. Dette kunne eksemplificeres ved en kvinde, der gives en irettesættelse på sit arbejde, som indebærer, at hun ikke kommer med på et bestemt projekt. Efterfølgende kunne kvinden tænke således således: "Jeg er et dårligt menneske. Jeg kan aldrig gøre noget rigtigt. Jeg er dum. Jeg er ikke god nok" (om sig selv), "Jeg kan ikke stole på andre. Ingen kan lide mig. De er kun ude på at skade mig" (om andre) og "Verden er ond - og det kan aldrig ændres" (om verden/fremtiden). Disse tanker kan naturligt føre til f.eks. et lavere selvværd, deprimeret humør og/eller angst.
Desuden medfører disse tanker også til en adfærd, der ikke hjælper kvinden til at komme videre: hun kan f.eks. lave en social tilbagetrækning, være særlig acceptsøgende, anmassende, eller blive passiv og opgivende. Det kan udvikle sig til en ond cirkel - hvor hendes adfærd fører til, at hendes fortolkning synes at være korrekt. Dette skyldes, at risikoen for at blive afvist, oververset øges og man kan ikke kan bestride sit arbejde med samme energi og kvalitet, hvis man er passiv og opgivende og selvværdet daler. Endvidere er der en åbenlys risiko for at netværket indskrænkes, og for at udføre sit arbejde dårligere, hvilket igen betyder, at andre måske ikke inkluderer en i spændende projekter. De negative antagelser ser endnu engang ud til at blive bekræftet og verden ser faktisk ud til at ikke at være noget specielt rart sted at være.
Kognitiv adfærdsterapi fokuserer, som navnet antyder, på at ændre de negative tanker og den uhensigtsmæssige adfærd. Logikken i denne prioritering er, at hvis man ændrer tanker og adfærd, så ændrer jeg via den vej følelserne – og dermed humøret og overskuddet. Tanker, følelser og adfærd uløseligt hænger sammen, de står i gensidigt indbyrdes samspil.
Logikken i den del af kognitiv terapi som fokuserer på tænkningen er, at de negative tanker ikke repræsenterer en objektiv sandhed, men i stedet tydeliggør, at personen lægger et bestemt negativt slør over sin fortolkning af verden. Dette indebærer for det første, at deprimerede stort set kun lægger mærke til de dårlige ting der sker, og for det andet, at disse begivenheder fortolkes på en negativ måde, hvor en positiv fortolkning måske er lige så nærliggende.
Den terapi, som knytter sig til tænkningen, omfatter både registrering og omstrukturering af de negative (dysfunktionelle) tanker. De negative tanker, som blev eksemplificeret ovenfor, er ofte automatiske. Det betyder, at de kan ligge på randen af bevidstheden. De er således ikke er nogle, vi nødvendigvis er opmærksomme på. Tankerne påvirker dog humøret alligevel. Derfor er det vigtigt først at fange tankerne. Dette kan gøres gennem en systematisk registrering, hvor man skriver ned, når man oplever bestemte besværligheder. Ved først at beskrive en situation, som har givet anledning til tankerne, dernæst de automatiske negative tanker, følelser og til sidst ens adfærd - så kan vi efterhånden tydeligt se den sammenhæng, der er mellem disse aspekter af oplevelsen.
Omstruktureringen af tanker sker ved at kigge på tankerne som antagelser. De efterprøves for deres sandsynlighed. Det første skridt er at opregne de beviser, som taler for, at antagelsen kan være korrekt. Dernæst oplistes de argumenter, der kan tale imod, at antagelsen skulle være korrekt. Det sidste skridt medvirker til at korrigere tankerne. Vi samarbejder sammen om at finde antagelser, der bedre passer på virkeligheden, set i lyset af de beviser og argumenter, som vi netop har fundet. Med gentaget træning resulterer dette i, at ens automatiske tænkning bliver mere positiv.
Logikken i den del af adfærdsterapi som fokuserer på adfærden er, at man ikke altid kan tænke sig så godt om, at tingene ændrer sig. Nogle gange er man nødt til at se det med egne øjne, og opleve det, altså efterprøve om det faktisk hænger anderledes sammen. Det kan gøres ved at opstille en række eksperimenter. Eksempelvis kunne kvinden i eksemplet ovenfor teste, om hendes arbejdskollegaer virkelig ikke kan lide hende. Dette kunne efterprøves ved f.eks. at spise frokost, eller drikke kaffe med dem, og derunder lede efter beviser på det modsatte.
Endvidere kunne kvinden spørge sin kæreste eller en veninde om, hvad han/hun synes om hende. Dette eksperiment kunne gøre kvinden nervøs. Hun kunne være er nervøs for hvad han/hun vil svare. Chancen vil dog være, at kæresten og/eller veninden vil forsikrer hende om, at hun er værdifuld, at hun er meget afholdt. Sandsynligheden herfor er overvejende begrundet i eksistensen af deres forhold.
Centrale begreber inden for Kognitiv adfærdsterapi?
Inden for kognitiv adfærdsterapi anvendes begreber som Kognitiv terapi, Social færdighedstræning og Psykoedukation. Det har jeg undladt i denne tekst. For afklaring af disse begreber henvises til ”Begreber”, som du finder i menuen til venstre.
Såfremt du ønsker yderligere information er du velkommen til at kontakte mig.
|
|